Vilkår og betingelser

Her kan du finde specifikke vilkår og betingelser for rabat i form af et gavekort i Trygs kampagne til Danske Bank Ung gældende fra 7/11-2019 til og med 31/12-2019

Betingelser for rabat i Trygs kampagneperiode

Generelt

Som tak fordi du er blandt de første 1.000, der køber mindst to af følgende forsikringer – Ung Indbo, Ung Person og Ung Årsrejse – online inden den 31. december 2019, får du som forsikringstager i Tryg gennem Danske Bank en rabat på din første årspræmie i form af en gavekortkode. Du modtager gavekortkoden via mail, som indeholder et link til www.tryg.mbxp.dk, hvor du kan købe gavekort med gavekortkoden. Du kan blandt andet købe gavekort til elektronik, shopping, rejser eller oplevelser.

Tryg har indgået et samarbejde med MBXP ApS, som er ansvarlig for håndtering af dit køb af gavekort med din gavekortkode. Gavekortkoden aktiveres 14 dage efter, din forsikring er startet Du kan i kampagneperioden maksimalt gøre brug af denne rabatordning 1 gang.

Gavekortkoden kan ikke indløses til kontanter, kombineres med andre tilbud og rabatter i Tryg, og den kan ikke købes særskilt hos Tryg.

Du skal være opmærksom på, at hvis du afbryder dit købsflow, og dermed ikke gennemfører dit online forsikringskøb i kampagneperioden blandt de første 1.000, bortfalder rabatten i form af gavekortkode på første årspræmie.

Medarbejdere i Tryg og forsikringstagere, som er forsikret gennem andre partneraftaler end Danske Bank i Tryg, kan ikke få en gavekortkode ved køb i kampagneperioden.

Modtagelse af gavekort

Når du har anvendt din gavekortkode til at købe et gavekort hos MBXP, modtager du enten dit gavekort på mail eller med almindelig post. Dette afhænger af hvilket gavekort, du har valgt. Elektroniske gavekort sendes på mail inden for ganske få minutter. Fysiske gavekort sendes med posten, hvorfor du kan forvente at modtage gavekortet senest 7-9 hverdage efter dit valg af gavekort.

Gavekortkode og gavekortets gyldighed

Gavekortkoden er gyldig i 36 mdr. fra udstedelsesdatoen.

De fleste gavekort er gyldige i 36 mdr. fra udstedelsesdatoen, dog vil visse gavekort have en kortere gyldighedsperiode. Gyldighedsperioden er angivet på selve gavekortet. Har du spørgsmål til en specifik type gavekort og dets gyldighedsperiode, skal du kontakte MBXP på kundeservice@mbxp.dk eller gavekort udbyderen.

Gavekortkoder samt gavekortet skal være benyttet inden for gyldighedsperioden.

Priser og betaling

Alle priser på MBXPs gavekort er i DKK og er inklusive moms. Du modtager automatisk en kvittering via mail, når du køber et gavekort både med din gavekortkode og øvrige betalingsmidler.

MBXP giver dig mulighed for egen regning at tilkøbe ekstra gavekort. En sådan transaktion er Tryg uvedkommende.

I tilfælde af, at du køber et ekstra gavekort hos MBXP kan der betales med: Dankort, VisaDankort, Visa, Mastercard, JCB, AmericanExpress og MobilePay. Du kan altid afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Data, du sender i forbindelse med køb, er krypterede (SSL), og det er kun PBS, der kan læse dem. Beløbet for de valgte oplevelser trækkes først, når mail med gavekort er afsendt til dig. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

Fortrydelse

Hvis du fortryder køb af gavekort hos MBXP, har du 14 dage til at meddele, at du fortryder købet og herefter 14 dage til at sende gavekortet retur til MBXP. Du kan fortryde et køb, selvom gavekortet er pakket ud - dog kan du naturligvis ikke returnere gavekortet, efter at det er indløst til fx. en middag eller lignende.

Ved fortrydelse af køb af gavekort købt med din gavekortkode fra Tryg, tilbageføres beløbet til gavekortkoden.

Ved fortrydelse af køb af ekstra gavekort købt hos MBXP for egen regning, tilbagebetaler MBXP beløbet til samme betalingskort, hvorfra købet er foretaget - beløbet betales hurtigst muligt, normalt allerede på først flg. hverdag, og senest 14 dage efter du har meddelt MBXP, at du fortryder dit køb.

Ved fortrydelse skal du kontakte kundeservice@mbxp.dk eller kundeservice tlf. 5353 7385.

Reklamation og ansvar

Du skal rette henvendelse til MBXP, hvis du oplever problemer med anvendelse af din gavekortkode eller gavekort. Du kan reklamere over mangler ved gavekortkoden eller gavekortet inden for 24 måneder fra leveringstidspunktet ved at henvende dig til MBXP på kundeservice@mbxp.dk eller kundeservice tlf. 5353 7385.

Hvis reklamationen er berettiget, og manglen ikke kan afhjælpes uden tilbagesendelse af dit fysiske gavekort, tilbagebetaler vi dine rimelige fragtomkostninger. Husk at gemme postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track- and trace-nummer.

Hvis du ikke har været tilfreds med den ydelse, som du har fået for gavekortet, skal du rette henvendelse til leverandøren af ydelsen.

Klager kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk. EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. En klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores mail kundeservice@mbxp.dk.

Cookies

Når du besøger Tryg Gavekort, modtager du automatisk en eller flere cookies. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din webbrowser og genkendes af websitet ved tilbagevendende besøg. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus. Cookies indeholder oplysninger i form af tekst og/eller tal, fx om indholdet i din indkøbskurv eller en dato, som kan være nødvendige for at gennemføre dine køb. Sådanne cookies udløber som oftest efter hver session, det vil sige, når du lukker din browser (såkaldte session cookies). Andre cookies indstilles med et udløbstidspunkt og gemmes på din harddisk i den pågældende periode (såkaldte persistent cookies). Fælles for dem alle er, at de kun benyttes for at give dig en bedre oplevelse på websitet.

Behandling af personoplysninger

Tryg videregiver dit navn, adresse, telefonnr. samt mail til MBXP for, at MBXP kan oprette din gavekortkode, som du kan anvende til køb af et gavekort. På tryg.dk/personoplysninger kan du læse mere om, hvordan Tryg behandler personoplysninger.

MBXP er selvstændig dataansvarlig for de oplysninger, som MBXP indsamler og registrerer om dig. MBXP vil til enhver tid behandle dine oplysninger med fortrolighed og i overensstemmelse med gældende lovgivning. Du skal tage kontakt til MBXP, hvis du vil benytte retten til indsigt, gøre indsigelser mod behandlingen eller korrigere dine personoplysninger hos MBXP.

For at kunne gennemføre et køb hos MBXP, skal du oplyse navn, adresse og mail. MBXP gemmer dine kontaktoplysninger og oplysninger om, hvilke varer du har købt, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår oplysningerne vedrører i overensstemmelse med bogføringsloven. MBXP vil udelukkende anvende oplysningerne til håndtering af dit køb af gavekort samt administration heraf.

Disse betingelser ejes af MBXP Danmark ApS, Hørkær 26, 5. plan, 2730 Herlev, CVR-nr. 34 48 03 89. Hvis du har spørgsmål til disse, kan du kontakte MBXP på tlf. 5353 7385 eller på mail kundeservice@mbxp.dk.

×

×